GUIDE: Hvad er en tåring?

Giv dine fødder lidt kærlighed og pynt med en smuk tåring! 

Det meste af året gemmer vi vores tæer væk i strømper, uldne hjemmesko og støvler. Men når solen og sommeren begynder at vinde frem i Danmark, så er det altså af med strømperne og tid til at flashe tæerne. 

 

Det er også den tid på året, hvor de fleste af os for alvor kommer til at rette blikket mod de måske lidt glemte fusser. For dine fødder og ikke mindst dine tæer kan sagtens blive frisket op og pyntet. Her kommer tåringen ind i billedet! For der er næsten ikke noget mere elegant og lækkert end tåringe på et par sommerfødder. 

 

Læs med her, og bliv inspireret og guidet til, hvordan du bedst bruger en tåring! 

 Glamboo tåring Dropps By Szhirley designet af Szhirley

Hvad er en tåring?

En tåring er en ring til tæer, som kan bruges uanset alder eller køn. En enkel og elegant måde til at få flotte fødder og tæer! Tåringe fås i mange forskellige materialer og designs, og de kan både bruges alene eller i et mix med andre tåringe.

 

Tåringe kan sidde på enten det inderste eller det yderste af tåens led. Det afhænger af tåringens størrelse og af designet. 

 

Hvornår kan man bruge en tåring?

Du kan bruge din ring til tæer året rundt. I det danske klima er det dog især et smykke, som findes frem i de varmeste måneder af året. Når sandalerne skal på og fødderne skal vises frem for omverdenen, kan en tåring være prikken over i’et, og en genvej til smukke fødder. 

 

De fleste synes, at det er mest komfortabelt at bære en tåring, hvis fødderne er fri for sokker og sko. På den måde undgår du, at tåringen kommer til at klemme om din tå. Men hvis du har lyst til at beholde følelsen af smukke tæer, så kan du naturligvis sagtens bære din tåring på alle måneder af året. 

 

 

På hvilken tå skal en tåring sidde?

Din tåring skal sidde på en af de fire tæer ved siden af storetåen. Du bestemmer selv, hvilken tå du helst vil have tåringen til at sidde på, men det mest almindelige er at bære tåringen på en af de mindre tæer. 

 

Hvis din tåring er stor nok i størrelsen, kan du selvfølgelig også sætte den på storetåen. Det er faktisk helt op til dig, og det vigtigste er, at ringen sidder godt fast og at det samtidig føles behageligt at have den på. 

 

Hvordan finder jeg den rigtig størrelse tåring?

Du finder den rigtige størrelse ring til tåen ved at vikle et stykke snor omkring din tå. Lav et mærke på snoren og brug det så til at måle, hvor stor omkredsen af din tå er. Nu ved du præcis, hvilken størrelse tåring, du har brug for. 

 #DOTCUFF TÅRING / ØRERING / FINGERRING - 18 KARAT FORGYLDT STERLING SØLV

Kan tåringe justeres?

Mange tåringe kan justeres i størrelsen, så de passer til lige præcis dine tæer. Når du køber en tåring fra DroppsBySzhirley er alle ringe på shoppen justerbare, og derfor behøver du ikke være bekymret for, om din nye tåring kan passe dig. 

 

Endnu en fordel ved den justerbare tåring er, at du kan tilpasse den til hver enkelt tå. Så er der frit valg mellem alle tæer, når du skal placere tåringen. 

Sådan vælger du den rigtige tåring

Du vælger den rigtige tåring ved at overveje, hvordan du vil bruge din tåring og hvilket design den skal have. Skal din tåring for eksempel være i guld eller sølv? Skal den kunne justeres i størrelsen? Og skal den passe til andre af dine tåringe? 

 

Flere af tåringene fra DroppsBySzhirley kan bruges både som tåringe, øreringe og fingerringe, så når du skal vælge den rette tåring, kan du også overveje, om det er vigtigt for dig tåringen kan bruges til andet end tåen. 

 

3 gode råd: Sådan passer du bedst på din tåring


  1.     Undgå at udsætte din tåring for parfume, creme, saltvand og klor 
  2.     Tag din tåring af, når du går i bad eller når du træner 
  3.     Undgå unødvendigt slid af din tåring, og puds den jævnligt 

 

Er en tåring moderne?

Tåringe er super moderne og meget poplære. Det er især trendy at mixe din ring til tåen med andre ringe, så du skaber et personligt og asymmetrisk look på dine tæer. Style tåringen med en matchende nail polish og et par lækre sandaler for at skabe det helt perfekte look. 

 

 

DroppsBySzhirley Guides ringe Tåringe

← Ældre indlæg Nyere indlæg →